top of page
Nightclub party_edited.jpg

Baggrund

Hvorfor et charter for et natteliv uden diskrimination?

CIRKEL_PINK.png

Det københavnske natteliv er et socialt frirum, som skaber sammenhængskraft og samhørighed til glæde for både lokale og gæster. Der skal være plads til alle, og alle har et ansvar for at være med til at sikre, at dette er tilfældet.


Sammen med en lang række aktører i nattelivet (restauratører, personalegrupper, eventorganisationer, ungdomsorganisationer, minoritetsorganisationer og videnspersoner) er der gennem workshops, møder i ekspert- og følgegrupper og et større antal dialogmøder opnået enighed om et Charter for et natteliv uden diskrimination.

Hvem står bag?

Det er politisk bestemt af Københavns Kommunes borgerrepræsentation, at der skulle udarbejdes et revideret Charter for et natteliv uden diskrimination som opfølgning på "Charter for Fair Natteliv", som blev udarbejdet i 2017. Det er således Københavns Kommune, der har initieret arbejdet, imens BARC Scandinavia har stået for det praktisk arbejde med koordinering og udarbejdelse af charteret på baggrund af inputs fra branche- og minoritetsgrupper mv. Operate A/S står for videreførelsen af arbejdet med Charteret fra og med november 2025.

CHARTER FOR ET NATTELIV UDEN DISKRIMINATION

©2026 Operate A/S & Københavns Kommune

Kontakt os her

KK.png
bottom of page